3882
Oluf Clausen Borch var i 1605 discipel ved Københavns Universitet, og han opholdt sig i København i 1609, hvor professor Knud Bieske gik i forbøn for ham. - Han var hører i Ribe 1610, og 1613 blev han præst i Nørre Bork og søgte og fik tillige embedet i Sdr. Bork i 1620.
Han var tilsyneladende en stridbar person, der førte utallige retssager, hvoraf flere endte ved Viborg landsting. En af disse omhandlede en strid om noget kirkeregnskab ved Lønborg kirke. Denne sag kom til sidst for kongens retterting i 1636.
I 1647 måtte hr. Oluf resignere kaldet til Nr. og Sdr. Bork sogne, fordi han under en altergang havde udskænket vinen før omdeling af brødet. Ved et Landemode i Ribe og påfølgende retssag fradømmes han sit embede, idet der henvises til en række andre af hans tvistigheder. Hr. Oluf var en hård mand, der selv efter at være afsat som præst har stridigheder med den lokale befolkning om pengesager. - Til sidst søger han kongen om ophold på Duebrødrenes kloster i Roskilde, hvilket bevilges. Oluf Clausen Borch nævner i sit bønskrift til kongen, at han har otte sønner, og af dem er en endnu i skolen og to på Academiet.
Oluf Clausen Borch´s største fortjeneste er nok, at han blev far til den berømte professor Ole Borch





Ref.: Holger Hertzum-Larsen og Carl St. Asschenfeldt: "Claus Mortensen Borch", side 10-19
S.V. Wiberg: "En almindelig dansk præstehistorie"